Værdigrundlag for ØBcH (Ødis-Bramdrup civile Hundeførerforening)
Bestyrelsen:
Bestyrelsesarbejdet i klubben skal være åbent og gennemskueligt for alle medlemmer. I personfølsomme sager har bestyrelsen dog tavshedspligt. Bestyrelsen skal altid forsøge at skabe fuld enighed i beslutninger. Er der ikke enighed, skal der søges kompromis. Hvert bestyrelses- eller udvalgsmedlem skal altid vide/føle, at dennes mening er vigtig, og ingen beslutning bør tages med "3 stemmer for og 2 stemmer imod".
Trænere:
Bestyrelsen tilstræber, at vore trænere er veluddannede og engagerede. For at opnå og fastholde disse mål, skal bestyrelsen/træningsudvalget tilbyde kurser og efteruddannelse - internt eller eksternt. I budgetlægning skal udgifterne dertil prioriteres højt - med et passende beløb - afhængig af antal trænere og klubbens økonomi.
ØBcH`s trænere tilstræber at fordele træningstiden således, at alle hundeførere får lige stort udbytte af træningen. Trænere er altid en repræsentant for klubben - internt og eksternt - så positiv og venlig opførsel er en selvfølgelighed!
Medlemmer:
Som vore vedtægter siger, kan alle, som går ind for og vil arbejde for vores formålsparagraf, optages som medlem i ØBcH. Bestyrelsen forventer, at alle aktivt vil arbejde for et positivt klubmiljø. Det gøres ved at respektere hinandens forskelligheder, respektere fælles (med krolfklubben) regler og bestemmelser for brug af arealet og klubhuset, og rette sig efter trænernes og bestyrelsens anvisninger. Endvidere forventer bestyrelsen, at alle ØBcH`s medlemmer vil hjælpe til ved fælles aktiviteter og bidrage til klubbens drift og virke.
Vedtaget på bestyrelsesmøde
Ødis-Bramdrup civile Hundeførerforening