Du kan begynde på holdet, når hvalpen er 8 uger. Det vil dog være en god idé at vente med at starte på holdet, til du har haft hvalpen hjemme hos dig 1-2 uger. Dette for at din hvalp kan falde til i sit nye hjem, lære sin nye familie at kende og jeres hverdag. Altså finde sin base i ro og mag, inden den udsættes for flere nye indtryk.

Vi har 1 stort hvalpe- og unghundehold med 2 instruktører tilknyttet, hvor de unge hvalpe træner sammen.

Hvalpekurset tager udelukkende udgangspunkt i positiv træning.

Vi bestræber os på at få bygget samarbejdet, tilliden og forståelsen mellem din hvalp og dig op i form af positiv øjenkontakt, leg, indlæring og social hygge imellem jer.

På hvalpekurset vil du og din hvalp få lært grundelementerne som: sit, dæk, stå, plads og indkald. Du vil på hvalpekurset også komme på Miljøtur, prøve kræfter med ”Sjov træning”, lære at undersøge din hund og andre spændende ting.

Træningsdag: mandag (sommerhalvår) / lørdag (vinterhalvår).

Du kan tilmelde dig holdet her: https://dchobch.klub-modul.dk/cms/TeamOverviewplan.aspx

Nyheder

Sponsorer